Kære alle nuværende deltagere i "Mols i Udvikling"

Lige lidt generel information her inden sommerferien for alvor rammer os alle.

Realdania.:

Som I nok ved har vi fået penge til undersøgelsesprocessen fra Realdania, og nu starter borgerinddragelsesprocessen derfor for alvor.

"Se yderligere her......"

Hjemmeside:

Vi har fået vores hjemmeside op at køre, den hedder www.molsiudvikling.dk

Planen er at hjemmesiden skal samle al information omkring projektet, og være vores primære opslagssted for tiltag, aktiviteter, samt udvalgsarbejdet i den kommende tid.

 

Derfor vil vi opfordre til at I går ind og kigger, specielt under menupunktet Mols i Udvikling, og jeres arbejdsudvalg, hvor der er en beskrivelse af udvalget, målsætning, planer og ikke mindst kontaktoplysninger, hvis nye personer ønsker at deltage.

 

Er oplysningerne omkring dit udvalg ikke fyldestgørende, så hører vi gerne fra jer. (Vi har nemlig kun lagt de informationer på som vi indtil videre har modtaget).

 

Hjemmesiden skal gerne udbygges over de kommende måneder, men mere omkring dette efter sommerferien.

Sociale medier:

Mols i Udvikling er også kommet med på følgende sociale medier: Facebook, Instagram, Twitter, Google+ & Linkedin

Gå endelig ind og følg os der også…

Husk endelig at bruge følgende hashtags #molsiudvikling  #landsbyklynger  #mols

Offentlig information:

Nu kan vi langt om længe gå ud og fortælle vidt og bredt omkring projektet, og til det formål har vi fået trykt en folde,r som fortæller lidt omkring hvad Mols i Udvikling er, den vil blive uddelt via Brugsforeninger & Købmænd fra og med næste uge, og vi har den på vores info stand på sommerfesten i Knebel her i weekenden,  lørdag og søndag mellem 13 og 17.

Aktiviteter i sommerferien hvor Mols i Udvikling deltager..

- Sommerfest på Mols 4.-5. Juli

- Havnefest Knebelbro 2. Aug

Her viser vi nogle plancher fra Masterplanen og vi har selvfølgelig vores folder med. Derudover har vi fået lavet nogle bannere som vi vil sætte op ved teltet og på pladsen.